Nyheder

Fremover skal navne på nye veje i Skanderborg repræsentere historiske mænd og kvinder på lige fod.

Byrådsmedlemmer frygter for konsekvenserne for kernevelfærden.

Virksomheders protest får ikke regeringen til at trække afskaffelsen af store bededag tilbage.

Flere bagere landet over har de seneste dage hevet fyldte plader med hveder ud og ind af ovnene. Danskerne vil holde fast i store bededag, siger bager.

Det kan være svært at håndtere beboernes seksuelle behov, siger socialpædagoger

Dansk Vegetarisk Forening lægger sag an mod Region Hovedstaden og mener, der er tale om diskrimination.

Tom Gilbey leverede en meget usædvanlig præstation i Londons gader i weekenden

Jacob Neestrup glæder sig over, at der nu er planer om at gøre noget ved FC Københavns træningsfaciliteter og gør det klart, at nye forhold kan gøre mere end et par små procenter til forskel

Supermodel Gisele Bündchen bliver forfulgt af papparazzier i døgndrift. Onsdag blev det for meget

Manchester City viste ingen nåde, da de torsdag aften moste Brighton 0-4 på mål af Kevin De Bruyne, Phil Foden og Julian Alvarez

Boet efter den afdøde rapper 2Pac er ikke tilfreds med, at verdensstjernen Drake har lavet et 'diss track', hvor han har genskabt 2Pacs stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Nu kræves det fjernet

Trods en exit-melding fortsætter Xavi alligevel som træner i Barcelona. Dramatikken får dog konsekvenser

En vinproduktion på sit værste samt et dalende salg er skyld i det værste vinår i over seks årtier, lyder det

Den tidligere udgiver af tabloidavisen National Enquirer David Pecker vidnede torsdag ved et retsmøde i den såkaldte tys-tys-sag mod ekspræsidenten Donald Trump.

Det skete under et retsmøde i den amerikanske storby New York.

Her lød det fra Pecker, at han forud for præsidentvalget i 2016 diskuterede med Trump, hvem der skulle betale kvinder for at tie, hvis de lå inde med historier, der kunne skade Trumps chance for at blive valgt.

Det skal have drejet sig om kvinder, der hævdede at have haft seksuelle oplevelser med Trump.

Torsdag var Peckers anden dag som vidne i sagen. Her kom der yderligere beviser frem for, at den tidligere udgiver arbejdede som Trumps "øjne og ører" for at undertrykke historier, der kunne skade Trumps valgkamp.

Det skete samtidig med, at Trump fra flere sider blev anklaget for seksuelt krænkende adfærd.

Tys-tys-sagen som helhed handler om bogføringen af et beløb, som pornoskuespilleren Stormy Daniels angiveligt fik udbetalt for at holde tæt om sin relation med Trump inden valget i 2016.

Betaling af såkaldte tys-tys-penge er ikke i sig selv ulovligt, men Trump er tiltalt for forfalskning af regnskabsmateriale. Han nægter sig skyldig.

David Pecker er ikke tiltalt i sagen.

72-årige Pecker sagde torsdag, at American Media, som ejer National Enquirer, betalte den tidligere Playboy-model Karen McDougal for hendes historie om, at hun angiveligt havde en affære med Trump i 2006 og 2007.

Avisen offentliggjorde ikke historien, men sikrede med betalingen til modellen at konkurrerende medier heller ikke ville skrive den.

/ritzau/

En dommer i den amerikanske storby New York har torsdag afvist ekspræsident i USA Donald Trumps anmodning om at annullere en dom mod ham i sag om æreskrænkelser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommen lyder, at den tidligere præsident skal betale 83,3 millioner dollar i erstatning for æreskrænkelser til forfatteren E. Jean Carroll.

83,3 millioner dollar svarer til cirka 579 millioner danske kroner.

Også Trumps anmodning om en ny retssag er blevet afvist, ligesom dommeren også afviste, at erstatningskravet er for højt.

Distriktsdommer i New York Lewis Kaplan står bag afgørelserne.

Trump har planer om at anke torsdagens afgørelse.

Sagen udspringer af, at Trump har nægtet, at han voldtog Carroll i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i den amerikanske storby New York i midten af 1990'erne.

Carroll gik offentligt ud med anklagen i 2019. Trump, som på det tidspunkt var USA's præsident, beskyldte derefter forfatteren for at have opfundet historien om voldtægten for at øge salget af en erindringsbog.

Den påstand var ifølge Carroll æreskrænkende.

/ritzau/

Det amerikanske militær har påbegyndt byggeri af en anløbsbro, der vil gøre det muligt at sende humanitær bistand ind i Gaza.

Det har USA's forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes, at broen står færdig i maj måned.

Dermed befinder amerikanske styrker sig blot kilometer fra Gazas kyst.

I marts oplyste præsident i USA, Joe Biden, at amerikanerne ville bygge en midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Indsatsen skal afværge en sultkatastrofe i Gaza, der i seks måneder har været plaget af krig.

Amerikanske skibe er involveret i genopbygningen, har talsperson for Pentagon Pat Ryder oplyst. Mens genopbygningen står på, må leveringen af humanitær bistand foregå via andre ruter, oplyser han videre.

Der er især brug for vand, mad og medicin. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel.

I oktober påbegyndte Israel en landoffensiv i Gazastriben med det formål at udslette den militante palæstinensiske bevægelse Hamas. Bevægelsen har siden 2007 haft kontrol over området.

Landoffensiven blev igangsat, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober.

I forbindelse med angrebet blev omkring 1200 personer dræbt, mens cirka 250 blev taget som gidsler.

Krigen i Gaza har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder kostet flere end 34.000 personer livet.

Torsdag skrev nyhedsbureauet AP, at Hamas er villig til at indgå en fem år lang våbenhvile med Israel på den betingelse, at der oprettes en palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza.

Nyhedsbureauet havde interviewet det højtstående medlem af Hamas' politiske gren Khalil al-Hayya.

Det er dog usandsynligt, at Israel vil gå med til en sådan løsning. Den nuværende israelske regering har intet ønske om at opgive de dele af Vestbredden, som er under Israels kontrol. /ritzau/

En dreng på 16 år er tirsdag i denne uge blevet anholdt af antiterrorpolitiet i Frankrig.

Det sker, efter han angiveligt på sociale medier har sagt, at han ville »dø som en martyr« ved de Olympiske Lege til sommer.

Det skriver flere internationale medier, herunder Sky News og Reuters

Fra en talsperson lyder det, at drengen blev anholdt fordi han »offentligt meddelte på sociale medier, at han planlagde at lave et eksplosivbælte for at blive martyr.«

Teenageren blev arresteret i sine forældres hjem tirsdag efter de påståede indlæg.

Det forlyder også, at der under en ransagning af teenagerens hjem er blevet fundet håndskrevne papirer, hvori han angiveligt erklærede støtte til Islamisk Stat.

Ifølge talsperson er der nu en undersøgelse i gang af, om han havde reelle intentioner om at begå terror.

Det er Frankrig, som er vært for OL denne kommende sommer.

Konflikten i Mellemøsten og Ukraine samt en trussel om islamistiske militante angreb har fået Frankrig, til at hæve sin sikkerhedsalarm til sit højeste niveau.

Den franske præsident Emmanuel Macron har også tidligere været ude at sige, at OL-åbningsceremonien kan nedskaleres, hvis sikkerhedstruslen vurderes at være for høj.

Derudover har Frankrig bedt 45 lande biddrage med ekstra militær, politi og civilt bemanding for at øge sikkerheden.

Foretrækker du en mandlig eller en kvindelig læge, hvis du bliver indlagt på hospitalet?

Det er måske et mærkeligt spørgsmål, for man kunne mene, at kønnet vel ikke burde have nogen betydning for behandlingen af patienterne.

Men nu viser et amerikansk fagfællebedømt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Annals of Internal Medicine, at der en lille, men statistisk signifikant, forskel for indlagte patienters dødelighedsrate, alt efter om lægen er mand eller kvinde.

Forskerne har undersøgt 800.000 patienter indlagt i perioden 2016-2019. Generelt har patienterne, som er behandlet af en kvindelig læge, en lavere dødelighed, viser resultatet. Forskellen bæres af de kvindelige patienter. Her lå den gennemsnitlige dødsrate på 8,15 procent, når lægen var en kvinde, mod 8,38 procent, når lægen var en mand. 

For de mandlige patienter var dødsraten 10,15 procent ved de kvindelige læger og 10,23 procent ved de mandlige læger – ifølge forskerne ikke en vigtig forskel.

Forskerne fandt en lignende kønsforskel, når de kiggede på risikoen for genindlæggelse inden for 30 dage. 

»Vores resultater indikerer, at kvindelige og mandlige læger praktiserer lægegerningen på forskellige måder, og disse forskelle har en betydelig indvirkning på patienters sundhedsresultater,« har studiets hovedforfatter Yusuke Tsugawa sagt ifølge Medical Xpress. 

Han understreger, at der er behov for mere forskning på området.

Mænd kan undervurdere kvinders smerter

Forskergruppen har imidlertid nogle bud på årsagerne bag, og de henviser til, at tidligere forskning har vist, at mandlige læger i højere grad end kvindelige undervurderer deres kvindelige patienters smerteniveauer og risikoen for slagtilfælde. Et andet bud er, at kvindelige læger er bedre til at kommunikere med kvindelige patienter.

Jyllands-Posten, som også har beskrevet studiet, har talt med Anette Lykke Hindhede, som er seniorforsker ved Center for Sundhedsfaglig Forskning. 

»Der er rigtig mange studier, også danske, som viser, at implicit bias har en påvirkning på sundheden. Altså at lægefagligt personale bliver påvirket af forudindtagede stereotyper, som så har konsekvenser for patientens sundhed. Det amerikanske studie er et eksempel på netop det,« siger Anette Lykke Hindhede ifølge Jyllands-Posten.

Hun nævner over for avisen, at dansk forskning har vist, at læger med en dårlig socioøkonomisk baggrund behandler patienter med færre ressourcer bedre.

Der kunne spores en vis lydhørhed i USA's højesteret, da dommerne torsdag lyttede til argumenter for, at præsidentiel immunitet kan beskytte tidligere præsident Donald Trump mod retsforfølgelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump mener, at han i sin tid som præsident var beskyttet af immunitet. Og at han derfor ikke kan retsforfølges for gerninger, som blev begået, mens han var i embedet.

Nærmere bestemt handler det om sagen om Trumps påståede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020.

Trump er tiltalt for at have forsøgt at undergrave valgresultatet ved at sprede løgne om, at der var foregået valgsnyd, og ved at udpege falske valgmænd.

I forlængelse heraf er han anklaget for at have forsøgt at afbryde Kongressens godkendelse af resultatet af præsidentvalget.

Der blev stillet en lang række spørgsmål under høringen i USA's højesteret torsdag. Flere af spørgsmålene var hypotetiske, skriver Reuters.

Spørgsmålene kredsede blandt andet om, hvorvidt præsidenter skal kunne skjule sig bag deres immunitet i sager om salg af atomhemmeligheder, politiske kup, politisk motiverede drab og modtagelse af bestikkelse.

Advokat D. John Sauer, som repræsenterer Trump, svarede i flere tilfælde, at hvis der er tale om "officielle handlinger" - altså handlinger sket som et led i præsidentarbejdet - vil præsidenten være immun.

Medmindre at der allerede er gennemført en rigsretssag mod præsidenten, og præsidenten derefter er blevet fjernet fra posten.

Flere af de konservativt udpegede dommere i højesteret udtrykte dog bekymring for, hvis præsidenter slet ikke har nogen form for immunitet.

De pegede på eksempler, hvor lovovertrædelsen er mindre alvorlig end eksempelvis salg af statslige hemmeligheder eller drab.

Dommer Samuel Alito sagde blandt andet, at en præsident er "i en besynderligt prekær position".

Han antydede, at der uden nogen form for immunitet kan være risiko for, at muligheden for at retsforfølge afgåede præsidenter for gerninger begået i embedsperioden kan blive misbrugt af politiske modstandere.

Der er ni dommere i USA's højesteret, hvoraf seks er udpeget af republikanske præsidenter, mens de resterende tre er blevet udpeget af præsidenter fra Det Demokratiske Parti.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er hidtil uprøvet i amerikansk retspraksis. Før Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været tiltalt for en forbrydelse.

Højesteret ventes at komme med en afgørelse senest i juni.

/ritzau/

I kriminalmagasinet "Skyggesiden" på TV 2, kalder Niels Holck det "chokerende", at der igen skal tages stilling til, om han skal udleveres til Indien.

Han siger samtidig, at han ved den kommende sag vil komme med oplysninger, der beviser, at danske myndigheder vidste, at han var i Danmark, mens han var efterlyst i hele verden.

- Jeg må bare sige, at når man sidder med en "intelligence operation", som man ville sige på engelsk, med de indiske myndigheder, der står bag hele våbennedkastningen, og i hvert fald meget klar information og forståelse både fra de engelske og danske efterretningstjenester.

- At man så her så mange år senere stadig vil smide mig under bussen af politiske årsager, det er selvfølgelig ikke nemt, siger Niels Holck i programmet.

Niels Holck er anklaget for at have nedkastet fire ton våben til en oprørsbevægelse i Indien i 1995.

Ifølge Indien er den pågældende bevægelse en terrororganisation, og derfor betragter landet Niels Holck som terrorist.

Rigsadvokaten har indstillet til, at Niels Holck udleveres, efter at den har brugt omkring syv år på at undersøge sagen.

Omvendt mener Niels Holck og dennes advokat i udleveringssagen, Jonas Christoffersen, at det er "livsfarligt" for ham, hvis han bliver udleveret.

Sagen, hvori der ved Retten i Hillerød skal tages stilling til, om Niels Holck skal udleveres til Indien, begynder 1. maj og behandles over yderligere ti retsmøder.

Indien har længe ønsket at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i landet. Ønsket blev første gang fremsat i 2002.

I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.

Indien fremsendte en ny udleveringsanmodning i 2016.

Efter den har Rigsadvokaten brugt flere år på at undersøge, om Niels Holck kunne udleveres.

Niels Holck vil skulle afsone sin eventuelle straf i Danmark, hvis han dømmes i Indien, har Rigsadvokaten tidligere oplyst.

/ritzau/

En stor skole blev pludselig evakueret, da både politi og brandvæsen gøblev aktiveret, efter tre mindreårige drenge kastede seks syrebomber i skolegården. Men hvordan kunne det ske? Ifølge eksperter l…

Lena Kjærgaard er vokset op tæt ved et landbrug og lider af udbredt tarmsygdom. Nu viser forskning, at hun langt fra  er alene - forskere finder nemlig markant sammenhæng mellem sygdommen og opvækst p…

Ninna og Jesper har fået andet at snakke om, end hvad der bliver vist i fjernsynet – og sådan trives de bedst.

På både Tønder Gymnasium og Det Blå Gymnasium har man arbejdet med at bruge kunstig intelligens det seneste skoleår.

SønderjyskE vandt tirsdag aften det danske mesterskab i ishockey, da de tirsdag aften besejrede Esbjerg Energy. Foruden guldet og DM-trofæet, Prins Henrik Cup, så giver DM-titlen en adgangsbillet til …

JydskeVestkysten har modtaget en censureret udgave af redegørelsen om Louiseskole-sagen. Både tal og offentligt tilgængelige dokumenter har fået en tur med den store sorte tusch. Borgmester siger, at …

Marco Johannsen begyndte at arbejde som 12-årig og har altid villet være selvstændig. Drømmen er gået i opfyldelse, og der fuld gas på arbejdslivet.

Der er mere luftforurening med ultrafine partikler omkring Københavns Lufthavn end på HC Andersens Boulevard. Det viser en ny rapport.

Lod danskerne haveaffaldet blive i haven, kunne vi ifølge Per Gundersens beregninger i fællesskab lagre op til 600.000 tons CO2.

HK Fagforening og A-kasse varsler strejke for de ansatte i Big Bio i Herlev fra 1. maj med anklager om dårlige arbejdsforhold for de ansatte og opfordring til, at biografen tegner en overenskomst.

Bente Bidstrup Pedersen begyndte på danseskolen kort efter Anden Verdenskrig og kunne ikke drømme om at stoppe.

Ægteparret driver sammen virksomheden Sne & Vand, hvor de underviser på vandet om sommeren og i sneen nordpå om vinteren.

På et samråd torsdag i sidste uge rettede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) hård kritik af forholdene på tre institutioner for udsatte unge, som Københavns Kommunes socialforvaltning driver.

Den danske rigmand Lars Emil Bruun døde i 1923. Men et usædvanligt testamente betyder, at hans efterkommere først nu kan få del i de mange millioner.